Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre på Frederiksberg

Publiceret

Kommunalpolitik 18. oktober
2016

Kommunalt comeback til Lone Loklindt

Kommunalt comeback til Lone Loklindt 

Det Radikale Venstre på Frederiksberg er nu klar med det magentafarvede hold, som skal tegne partiet i næste års kommunalvalgkamp. Det byder både på nye ansigter og gamle kendinge og et farvel til partiets mangeårige førstemand, Morten Jung, som valgte ikke at genopstille. Kampen om spidskandidaturet og, dermed rollen som officiel anfører for det radikale KV2017-hold, blev et tæt opløb mellem børneudvalgsformand, Karsten Lauritsen og fhv. Kultur- og Fritidsudvalgsformand og tidligere formand for Folketingets Miljøudvalg, Lone Loklindt, som vandt på målstregen. "Jeg er utroligt glad for at medlemmerne tirsdag valgte mig som spidskandidat for det Radikale Venstres hold til KV17. Det er et stærkt hold med dedikerede kandidater, som det er et privilegium at får lov at stå i spidsen for” udtaler Lone Loklindt, som ser frem til komme i gang med at forberede et radikalt valgprogram med iværksætteri og grøn og social bæredygtighed i fokus sammen med de øvrige kandidater og det radikale bagland på Frederiksberg. Blandt de øvrige kandidater – i alt seks mænd og to kvinder – er der bl.a. et gensyn med David Munis Zepernick (nr. 3 på listen), Ruben Kidde, (nr. 4 på listen) og Anne Eskilsen, (nr. 5 på listen), Partimedlemmernes prioriterede de otte opstillede kandidater i følgende rækkefølge. 

 

Det Radikale Venstre går til valg med sideordnet opstilling: 

1 Lone Loklindt 

2 Karsten Lauritsen 

3 David Munis Zepernick 

4 Ruben Kidde 

5 Anne Eskilsen 

6 Thomas Baark 

7 Celli Shenar 

8 Carl Erik Lindberg 

 

"Det har været en fornøjelse, at arbejde på Rådhuset og levere resultater på Radikale mærkesager. På kulturområdet er kronen på værket den kommende Kultur- og Musikskole der blev vedtaget med dette års budget. Jeg glæder mig til "at sparke dæk" på bygningen" udtaler 1. Viceborgmester Morten Jung og fortsætter: "jeg ønsker det nye radikale hold alt muligt held og lykke". Både fra den lokale partiformand, Jens-Christian Navarro Poulsen, spidskandidat Lone Loklindt og flere andre lød der rosende og respektfulde ord til Morten Jung for en årelang solid og vedholdende indsats. ”Jeg er oprigtigt ked af, at Morten Jung har valgt ikke at genopstille, men jeg respekterer naturligvis hans beslutning. Morten har gjort en kæmpe indsats de sidste seks år i kommunalbestyrelsen. Sammen har han og Karsten leveret tydelige radikale fingeraftryk, som det også klart fremgår af det seneste budgetforlig, og det er på skuldrene af det arbejde, at vi nu tager fat” udtaler Lone Loklindt. 

Udsendt af 

Jens-Christian Navarro Poulsen Formand for Radikale Venstre på Frederiksberg e-mail: jenschristian.poulsen@gmail.com 

Mobil: 61334458